Fisk på håndline

Som jeg nævnte i sidste indlæg, så er min kæreste og jeg i fuld gang med vores to måneders rejse.
Lige nu befinder vi os på en lille sydthailandsk ø ved navn Koh Lipe. I middags på vej ned mod vandet møder jeg en lokal, som er i gang med at fiske til aftens aftensmad. Jeg bliver inspireret af ham, og gik hjem og henter mit medbragte fiskegrej. Desværre har jeg ingen rejsestang - stort juleønske - så jeg må nøjes med en spole med line.

Først prøvede jeg med præsten UL rå med størrelse 6 tre-krog som hjemme i DK. Den kunne jeg med handlinen fint kast 10-12 meter ud. Jeg havde masser af følgere og hug, men fiskene blev ikke siddende. Jeg brugte min erfaring fra hornfiskeriet hjemme i Danmark, hvor jeg normalt tilføjer et ekstra stykke line på omkring 7-8 cm, og dernæst en enkelt krog - og dette virkede også på Koh Lipe. Jeg fik hurtig en fisk på - en blanding mellem en hornfisk og en barracuda. Specielt var guld fidusen et kæmpe hit, men også fidusen i pink/gul gav en fisk til sidst. Det var en rigtig sjov fisk at fiske efter, for når den kom på krogen så kæmpede den helt vildt og sprang op over vandet flere gange, hvilket også resulterede i, at linen et par tilfælde desværre sprang, da det ikke var helt let at styre håndlinen.

Efter halvanden times fiskeri besluttede jeg mig for at stoppe, da man jo skal passe på solens varme stråler. Derudover havde jeg også fået stillet mine værste fiskeabstinenser. 😄

Noget jeg virkelig ser frem til, er vores sidste stop - Maldiverne. Her har jeg arrangeret nogle dage med fiskeri fra båd. Det skal jeg nok vende tilbage til, når den tid kommer.

Knæk og bræk derude her fra solen
Anders Meldgaard aka FiskeDoktoren

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Mikro-blink er sommerens medicin!

Enkelthed og meter i benene

En lille fræk sag - giver fisk på en sommerdag'